Vi er født som sociale og relationelle væsner, og fra vugge til grav har vi et helt basalt behov for at opleve følelsesmæssig tryghed og forbundethed. Det gælder særligt i opvæksten men også i parforholdet, der rummer et stort potentiale for at give os den nærhed og tryghed, som vi grundlæggende higer efter.
Tilknytningsteorien, der blev skabt af psykoanalytikeren John Bowlby og senere videreudviklet af udviklingspsykologen Mary Ainsworth, introducerer de fire tilknytningsmønstre: 1) tryg tilknytning, 2) utryg undvigende tilknytning, 3) utryg ambivalent tilknytning og 4) utryg desorganiseret tilknytning.
Tilknytningsmønstre dannes allerede tidligt i barndommen, og teorien tager udgangspunkt i relationen imellem barnet og de primære tilknytningspersoner, der typisk er mor og far. Afhængigt af vores forældres adfærd opbygger vi en række emotionelle strategier og modeller, som vi tager med os videre i livet. Forældre har i langt de fleste tilfælde de bedste intentioner, men på et eller andet tidspunkt i løbet af et barns opvækst, kan de ikke møde eller spejle barnets behov. Derfor udvikler og tilpasser barnet sin adfærd, der kan have elementer af tryg, undvigende, ambivalent eller desorganiseret adfærd. Som små børn er tilknytningen til vores forældre nemlig helt afgørende for vores overlevelse.
Forskning peger desuden på, at arvelighed spiller en rolle i udviklingen af tilknytningstil. Du vil altså have en tilbøjelighed til at udvikle bestemte strategier helt fra begyndelsen af dit liv.
Utryg tilknytning skaber problemer i parforholdet
Dit tilknytningsmønster forklarer, hvad du søger i et parforhold, og hvordan du forsøger at opnå nærhed og kærlighed. I voksenlivet bliver barndommens ubevidste strategier typisk vækket, når du mærker nærhed eller stress i parforholdet. Du bliver utryg og usikker på relationen, hvilket får dine alarmklokker til at ringe. Du reagerer så på automatpiloten, og det kan skabe problemer og uhensigtsmæssige konfliktmønstre i parforholdet, hvor I trigger hinandens usikkerhed og tilknytningssystem.
Ubevidst vælger du en partner, der udløser dit tilknytningsmønster – og dermed aktiverer I hinandens alarmer. Når du møder en potentiel partner påvirker (og forstærker) I hinandens mønstre og adfærd, og nogle tilknytningstyper har en tilbøjelighed til at finde sammen. Ubevidst søger vi typisk kvaliteter hos en partner, som vi ikke selv besidder eller har undertrykt. Det betyder, at hvis du har tendens til at være undvigende i din tilknytning, finder du ofte sammen med en, der har en ambivalent tilknytning.
Flygter du fra din partner, eller klæber du dig fast?
Du har som regel ét primært tilknytningsmønster, men langt de fleste af os trækker på elementer fra alle fire tilknytningsformer.
Hvis du trækker på den undvigende tilknytningsstil, har du en rationel tilgang til livet, og du tager afstand fra følelser og flygter, når du mærker nærhed eller stress. Du har formentlig dårlige erfaringer med at lade andre komme for tæt på, og du vil derfor helst løse tingene alene. Trækker du derimod på den ambivalente tilknytningsstil, har du en følelsesorienteret tilgang til livet, og du klæber dig til din partner. Du bliver usikker og opsøgende, når du mærker tvetydighed og distance i relationen.
Den gode nyhed er, at vi alle kan udvikle vores tilknytningsmønstre og hele vores smerter fra barndommen. Vi kan blive mere trygge i vores tilknytning, hvis vi bevidst arbejder på det selv og med vores partner.
Det trygge og bevidste parforhold
Vi tænker først rigtigt over behovet for tryghed, når vi oplever utryghed, og vi reagerer ubevidst ved at fryse, flygte eller angribe. Men når vi ved, hvad der giver følelsesmæssig tryghed, får vi muligheden for at opretholde trygheden og fremme den. Din tilknytningsstil er dynamisk og påvirkelig hele livet igennem, og den former sig ud fra din partner og kontekst. Den forandres og udvikles i tæt samspil med andre mennesker.
I skaber et trygt og bevidst parforhold ved at være følelsesmæssigt modtagelige og stabile over for hinanden. I det trygge parforhold er jeres relation en sikker base, hvor I begge søger nærhed og intimitet, men samtidig opfordrer hinanden til selvstændighed og udvikling uden for parforholdet.
Læs også: 5 myter om parterapi.
I det bevidste parforhold tager I ansvar hver især. Du indser, at du selv må være den rette partner og påtage dig modet til at udvikle og forandre dig. I løsriver jer fra de automatiske reaktioner og bliver klogere på jeres gamle overlevelsesstrategier, som I har med fra opvæksten. Langt de fleste konflikter i parforholdet stammer nemlig fra fortiden og er uforløste smerter fra opvæksten. Det kræver en indsats fra begge parter samt viljen til at udvise sårbarhed og åbenhed.
Book tid til parterapi
Der ligger altså et stort individuelt og relationelt udviklingspotentiale i parforholdet, hvilket jeg arbejder med i parterapien. I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål til jeres tilknytningsmønstre eller ønsker at booke en tid hos mig.
Læs mere om de fire tilknytningsmønstre her:
Kilder:
Brubacher, Lorrie L. (2018): Emotionsfokuseret parterapi, trin for trin. Nøglerne til forandring for kriseramte par, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget Mindspace, Danmark
Heller, Diane Poole (2019): The Power of Attachment: How to Create Deep and Lasting Intimate Relationships, Sounds True, Canada
Josefsson, Dan og Egil Linge (2008): Kærligheden – Fra første øjekast til et varigt forhold, 1. udgave, 8. oplag, 2019, Borgens Forlag, Gyldendal, Danmark
Kragelund, Connie (2011): Kærlighedens vildveje, 1. udgave, 2. oplag, Forlaget Go’ Bog, Danmark