fbpx

Mental Load og ubalance i familielivet

The Mental Load

De seneste år er begrebet the mental load for alvor kommet på dagsordenen, og det er blevet tydeligt, at en del parforhold oplever en skæv og ulige arbejdsbyrde, der hidtil ikke har været belyst. En arbejdsbyrde, der især vokser, når par får børn. Ikke alene påvirker det kvinders og familiers trivsel, men det bremser også ligestillingen imellem kønnene.

Ifølge Rockwool Fondens tidsanvendelsesundersøgelse fra 2018 bruger kvinder i gennemsnit én hel time mere om dagen på husligt arbejde end mænd. Kvinder bruger omkring 3,5 time, mens mænd bruger 2,5 time. Det svarer til, at kvinder gennemsnitligt bruger 7 timer mere om ugen end mænd. Derudover kommer alt det usynlige arbejde, tanke-, bekymrings- og koordineringsarbejdet, der ofte overses eller undervurderes.

Som parterapeut oplever jeg, at ulige fordeling i hjemmet og familielivet er en af de store kilder til konflikter og mistrivsel. Ubalancen bliver især tydelig, når par får børn.

Helt generelt er der meget høje forventninger til karriere, familieliv og forældrerollen i dag, og derfor tror jeg, at både kvinder og mænd kan føle sig pressede. I min praksis møder jeg dog flest kvinder, der har symptomer på stress og udbrændthed på grund af en ulige fordeling i hjemmet og familielivet. Samtidig oplever de, at det er svært at tale om. Par mangler et tydeligt og trygt sprog – så begge forstår ubalancen, og ingen føler sig angrebet og kritiseret.

I denne artikel vil jeg beskrive og udforske konsekvenserne af the mental load. Slutteligt vil jeg give mit bud på, hvordan det er muligt at skabe en sundere balance i parforholdet.

1) Hvad er The Mental Load?

The mental load er den mentale byrde og det usynlige arbejde, der er forbundet med at have hjem, familie og parforhold. Det er at planlægge, organisere, uddelegere, huske og bekymre sig om opgaver relateret til familien og hjemmet. Det er typisk også det følelsesmæssige arbejde i familien; at give omsorg og at have ansvaret for relationerne og stemningen i familien. Ofte er ansvaret for parforholdet også en del af dette.

Hvem ved, hvor meget mælk der er tilbage i køleskabet? Hvem ved, hvilken tøjstørrelse børnene bruger? Hvem sørger for tilmelding til fritidsaktiviteter? Hvem tjekker Aula? Hvem skifter sengetøjet? Hvem har styr på børnenes venner, og hvad vennernes forældre hedder? Hvem sørger for legeaftaler? Hvem arrangerer og tager til lægen med børnene? Hvem sørger for gaver til familiefødselsdagen? Hvem ved, hvor meget vaskepulver, der er tilbage?

2) Hvem og hvorfor?

I en del heteroseksuelle parforhold ender kvinden ofte med størstedelen af den mentale byrde og rollen som familiens projektleder. Hun har overblikket og sørger for alle andre. Dermed ikke sagt, at manden ikke oplever at have mentalt arbejde – men i langt de fleste parforhold lander størstedelen af det mentale arbejde ubevidst hos kvinden. Mor ender altså som familiens projektleder.

Det handler om de historiske kønsrollemønstre og -strukturer, som vi er formet af. Kvinder har selvfølgelig altid arbejdet, men i løbet af 1960’erne og 1970’erne kom de for alvor ud på det “officielle arbejdsmarked”, og det har naturligvis været enormt frigørende for kvinder at blive økonomisk uafhængige og kunne forsørge sig selv. Men rigtig mange kvinder endte faktisk med to jobs. Lønmodtagerjobbet og det ulønnede husmoderjob. Gradvist har manden fået en større og større rolle i hjemmet, men rigtig mange, som stifter familie i disse år, er vokset op i 1980’erne og 1990’erne, hvor de traditionelle kønsroller i vid udstrækning stadig dominerede. Vi har altså tidlige erfaringer og observationer omkring vores forældres roller i hjemmet, der præger vores egen adfærd i dag. Børn internaliserer nemlig normer og forventninger, der er relateret til deres køn.

Det ulønnede omsorgsarbejde

Tal fra Danmarks Statistik viser, at omkring 26% af kvinderne arbejder på deltid i dagens Danmark, mens kvinders officielle arbejdsuge i gennemsnit er 4 timer kortere end mænds. Ligeledes viser tal, at 52% af kvinder i fuldtidsjob ønsker at gå ned i tid.

I de officielle modeller og statistikker fremgår det altså, at kvinder generelt arbejder mindre. Det handler i høj grad om, at arbejdsmarkedet og de økonomiske modeller er defineret og skabt af mænd, og meget af det, som kvinder har bidraget med, aldrig er blevet regnet med i de økonomiske modeller. Men som samfund er vi dybt afhængige af det ulønnede arbejde, som primært kvinder ligger i omsorgsarbejdet og hjemmet.

Udover at kvinder arbejder mindre på det “officielle arbejdsmarked”, så tager kvinder også mest barsel. I min optik er det helt naturligt – for kvinder skaber, føder og ammer. Det er en stor fysisk og mental opgave, som slet ikke bliver anerkendt og værdisat godt nok i vores samfund.

Faktisk har det store negative konsekvenser for kvinders løn og pensionsopsparing at få børn. Første barn koster 20% af lønnen for kvinder, mens mænds løn er upåvirket. Indtil fødslen af første barn udvikler kvinder og mænds indkomst sig ellers stort set parallelt.

Den historiske og strukturelle ulighed

Kulturelt og historisk er kvinder blevet opdraget og formet til at påtage sig de huslige, omsorgsorienterede og usynlige opgaver. Undersøgelser viser, at piger lærer meget tidligt at tilsidesætte sig selv, bidrage til fællesskabet og sørge for andre. Tidligt opfordres de til at tage et større relationelt ansvar end drenge, der derimod opfordres til at dyrke deres individualitet. Et konkret og nutidigt eksempel er, at drenge får flere lommepenge, når de hjælper til i hjemmet, hvorimod piger i langt højere grad tilskyndes at bidrage til hjemmet og fællesskabet uden at få lommepenge.

Vi kommer derfor ikke uden om, at the mental load er en del af den strukturelle ulighed, der stadig hersker imellem kønnene.

Kvinder taber økonomisk, mens mænd går glip af værdifuld tid med deres børn.

Og mens kvinder ofte bærer hovedansvaret for opgaver og planlægning i hjemmet, oplever mænd typisk en anden form for pres, der handler om økonomisk ansvar og præstation. Også kendt som forsørgerbyrden.

Vi er alle produkter af historie, normer, strukturer og socialisering, som vi fortsat i gang med at udfordre, synliggøre og ændre. Det kræver, at vi alle øger vores bevidsthed og tager de normkritiske briller på. Desuden mener jeg, at det er vigtigt at rette fokus mod ligeværdet. For kvinder og mænd er forskellige, men vi er LIGE meget VÆRD. Alle skal have lige muligheder for at udfolde sig frit som individ. Vi skal ikke være ens, men vi skal værdsættes for vores mangfoldighed og forskellige bidrag.

I parforholdet handler det heller ikke om, at vi skal være ens eller skabe et millimeterdemokrati – men vi skal rette blikket mod ligeværdet og trivslen.

3) Rutine og fleksibilitet

Først og fremmest vil jeg understrege, at alle opgaver i familielivet og hjemmet er vigtige, men som par bliver I nødt til at forholde jer til, om den fordeling, som I har, er fair og tilfredsstillende for begge.

Opgaverne i hjemmet kan typisk inddeles i to kategorier: rutineopgaver og fleksible opgaver.

Rutineopgaver skal udføres dagligt for at få hverdagen til at fungere. Det er opgaver, der er endeløse og skal gøres igen og igen. Eksempler: vaske tøj, lave aftensmad, støvsuge, tømme opvaskemaskine, handle ind, smøre madpakker.

Fleksible opgaver kan i langt højere grad planlægges og gøres, når der er tid til det. Det er opgaver, der ofte har et slutresultat. Eksempler: slå græs, tage bilen til syn, klippe hæk, skifte dæk på bilen, gør-det-selv-projekter, rense tagrender.

Meget tyder på, at vi vurderer bestemte opgaver som feminine og andre som maskuline. For helt generelt tager kvinder størstedelen af de daglige rutineopgaver, mens mænd i højere grad tager de mere lejlighedsvise og fleksible opgaver – og denne fordeling bidrager ofte til ubalancen og mistrivslen.

4) Opgavernes mentale bearbejdning og forudsigelse

Ifølge den amerikanske sociolog og forsker Allison Daminger kan the mental load og en opgave desuden inddeles i fire delelementer: forudsigelse, identificering, beslutning og overvågning.

Herunder præsenterer jeg et konkret eksempel, som de fleste forældre nok kender til: Institutionsvalg til det første barn.

1. Forudsigelse: Vi skal til at overveje valg af vuggestue eller dagpleje. Hvad er mon bedst? Måske skal jeg spørge i mit netværk eller tjekke anbefalinger på nettet? Hvad er tættest på? Eller skal vi hjemmepasse? Kan jeg få tilskud? Har vi råd til det? Bliver Marius overhovedet klar til opstart? Hvem skal stå for indkøring?

2. Identificering: At skabe overblik ved at undersøge de konkrete muligheder, eventuelt besøge dagplejere, institutioner og finde frem til de løsninger, der passer bedst til familien.

3. Beslutning: Nu skal valget træffes. Hvilken institution og hvem står for indkøring.

4. Overvågning: Løbende tjekke ventelister og sikre, at dagplejer eller institution har modtaget ansøgning mm. Det kan også være at tjekke op på information omkring opstart mm.

Forskningen viser, at de fleste par træffer beslutningen sammen, men at kvinderne generelt håndterer de dele, som kræver en masse forberedelse og mental bearbejdning. Far bliver altså involveret i punkt 3, mens mor håndterer de andre punkter. Det handler ikke om, at mænd er uinteresserede i alle forholdene, men kvinderne kommer ofte i forkøbet og skubber processen i gang langt tidligere.

Ofte er det altså mor, der står med de bagvedliggende overvejelser og undersøgelser, mens far bliver sat til at løse det praktiske og mere synlige.

5) Kvinder bliver dømt hårdere

Kvinder får ofte at vide, at de bare skal give slip eller skrue ned for forventningerne og kontrollen.

Men hvorfor er det så, at kvinder IKKE giver slip og slapper lidt af? Fordi kvinder typisk bliver dømt langt hårdere, når hjemmet ikke spiller, eller når Marius igen har glemt gymnastiktøjet. Kvinder møder i langt højere grad kritik og fordømmende øjne, og derfor kan de ikke bare give slip. Forskning peger på, at forventningerne til kvinder generelt er højere, og at det har negative sociale konsekvenser, når de ikke lever op til disse forventninger.

Meget tyder desuden på, at forventningerne til forældreskabet er vokset markant de sidste 20 år. Sociologen Maria Ørskov Akselvoll beskriver det moderne forældreskab som grænseløst og intensivt, og det er især mødre, der mærker dette. Stigende forældreinvolvering, forældredeterminisme og uopnåelige idealer præger moderne forældreskrab. Flere oplever derfor forældreudbrændthed, selvom vi historisk set aldrig har været bedre forældre.

6) Den negative spiral

Som parterapeut møder jeg mange par, der sidder fast i uhensigtsmæssige mønstre. Opslidende konflikter, manglende engagement, dårlig stemning og negativ indvirkning på sexlysten er blandt de mange udfordringer, som par står overfor, når den mentale belastning ikke anerkendes eller deles ligeligt.

Jeg har mødt kvinder, der drømmer om en skilsmisse og 50/50-ordning. For så kan de få fri hver anden uge. Jeg har også mødt mænd, der efter en skilsmisse endelig indser og anerkender, hvor stort et arbejde ekskonen faktisk har lavet.

Som par er det vigtigt, at I begge har indblik i the mental load, og for mange er det nødvendigt at arbejde mod en mere retfærdig fordeling af både de praktiske og mentale opgaver i hjemmet og familielivet.

Når den mentale byrde ikke italesættes, undgås eller overses, kan det hænge sammen med en følelsesmæssig utilgængelighed hos manden. Han føler sig utilstrækkelig, angrebet, kritiseret og trækker sig fra de svære samtaler, hvilket blot forstærker følelsen af at være alene hos kvinden, som ofte bliver endnu mere vred, opsøgende, kritisk og kommanderende. Det resulterer i en negativ spiral, der skaber mere og mere utryghed og afstand.

Læs også min artikel om konfliktmønstre i parforholdet.

Sådan håndterer I the mental load

Det kræver tid og tålmodighed at ændre dynamikken imellem jer. Der skal bevidste ændringer og handlinger til, hvis I skal udvikle jer til et stærkt og ligeværdigt fællesskab. Men det er muligt, hvis I begge er villige til at ændre på tingene.

I er et team, der sammen har ansvaret for jeres hjem, familieliv og parforhold.

Ifølge forskning fra The Gottman Institute er kvinder tiltrukket af mænd, der er pålidelige og ansvarsfulde. Ja, faktisk peger deres forskning på, at manden har nøglen til parforholdet. Pålidelighed og følelsesmæssig tilgængelighed hos manden er nemlig helt afgørende for et lykkeligt parforhold. At hun kan regne med ham, og at han er åben og villig til at lytte til hende. Det er derfor også min overbevisning, at hun kun kan give mere slip, når han er til at regne med.

Der må altså være en fælles standard og tillid til, at din partner også løfter opgaverne, anerkender og forstår the mental load. Derfor er det helt afgørende, at du og din partner forventningsafstemmer, fordeler og prioriterer i jeres familieliv – og det skal ofte være meget eksplicit og konkret.

Herunder kommer jeg med en række fokuspunkter, der kan skubbe forandringerne i gang.

1) Tal om the mental load og anerkend det usynlige arbejde

Første skridt er at få åbnet op for samtalen om the mental load og forstå fænomenet på et dybere og strukturelt plan. Derudover handler om at være ærlige overfor hinanden og indse, at fordelingen er ulige, og så mener jeg, at det er ekstremt vigtigt at anerkende det arbejde, der er blevet udført hidtil.

Hvis du er manden, der lige nu indser, at din kvinde har taget størstedelen af den mentale byrde, så anerkend og hyld hende for det.

2) Tal om jeres værdier, drømme og forventninger

Tal også om jeres fælles og individuelle drømme. Hvordan ser fordelingen ud hos jer? Hvad kan lade sig gøre? Hvem henter børn? Hvem svarer beskeder på Aula? Hvem drømmer om forfremmelser på arbejdet? Kan I købe jer til hjælp? Skal en af jer gå ned i tid? Hvordan sikrer I, at begge har en fornuftig pensionsopsparing? Hvordan skal I prioritere jeres tid og økonomi, så I oplever større trivsel? Hvilke værdier er vigtige for jer? Hvor ofte deltager I i børnenes fritidsaktiviteter og skolerelaterede arrangementer? Hvordan jonglerer vi karriere og familie?

3) Lav en oversigt og fordel opgaverne

Skab et overblik over alle opgaverne og domænerne i jeres familie og gå dem igennem, 1) hvad indebærer opgaven, og hvordan ser slutresultatet ud, 2) hvor lang tid tager den at udføre, og 3) hvem tager ansvaret og løser opgaven.

Tal også om, hvad et domæne eller en opgave indeholder. Hvad indebærer det for eksempel, at være 100% ansvarlig for vasketøjet? Er det at sørge for, at tøjet bliver sorteret, vasket, hængt op og lagt på plads? Er det også at sørge for, at der løbende bliver købt vaskemiddel? At vaskemaskinen bliver afkalket og holdt ren? Få italesat de usynlige og tankerelaterede delopgaver, der følger med.

4) Hold et ugentligt møde

Hold et ugentligt møde. Typisk søndag. Skab et overblik over den kommende uges opgaver, begivenheder og aktiviteter – og lav en tydelig fordeling, der giver mening ud fra hver jeres individuelle og fælles kalender. Planlæg også alene- og kærestetid.

Revurder opgaverne og giv hinanden feedback hver uge. Hvordan gik sidste uge? Hvad gjorde vi godt? Hvad gik mindre godt? Hvad savnede jeg? Trives vi? Hvordan hjælper vi hinanden i den næste uge? Hvem gør hvad? Hvad kan vi gøre bedre i næste uge?

5) Accepter jeres forskelligheder

I gør formentlig tingene på forskellige måder, og det kan være kilde til irritationer og konflikter. For at fordelingen kan blive mere lige, må I acceptere og respektere hinandens forskelligheder og tempi.

Vær positiv over for indsatsen og al positiv forandring, og brug jeres ugentlige møder til at give hinanden respektfuld og konstruktiv feedback. Læs mere om forskelligheder i parforholdet.

6) Prioritér tid alene

Kvinder, der har båret den mentale byrde i lange perioder, kan være virkeligt pressede. De får ofte ikke prioriteret sig selv, og kan endda have dårlig samvittighed, når de så endelig gør det. Mænd er ofte langt bedre til at holde fast i deres hobbyer, mens kvinder bliver opslugt i det altopofrende moderskab.

Derfor er det vigtigt, at der bliver sat alenetid og åndehuller ind i kalenderen. Det kan du som mand aktivt støtte – vis din kvinde, at du har styr på tingene, og at hendes mentale og fysiske helbred er vigtigt for dig. Giv hende mulighed for at gøre ting, der er godt for hende.

7) Få hjælp med parterapi

Har du svært ved at få startet samtalen om the mental load og det usynlige arbejde i familielivet? Slider det på jeres parforhold? Ønsker I større balance i familielivet? Kontakt mig på emma@emmavo.dk, hvis I ønsker hjælp til at finde en ny vej for jeres parforhold og familieliv. Jeg tilbyder parterapi i Kolding eller online parterapi.

Kilder:
Askelvoll, Maria Ørskov (2022): Det grænseløse forældreskab, Dansk Psykologisk Forlag
Danmarks Statistik (2023): Kvinders arbejdsuge er 4 timer kortere end mænds
Gottman, John & Julie (2016): The Man’s Guide to Women, Rodale
Kvinfo: Ligeløn mellem mænd og kvinder
Københavns Universitet (2018): Det koster kvinder 20 procent på lønnen at få børn
Nørgaard, Cecilie (2021): Han hun hen, Gyldendal
Rockwool Fonden (2018): Hvordan bruger danskerne tiden?
The New York Times (2021): Why Women Do the Household Worrying
Thébaud, Sarah, Sabino Kornrich & Leah Ruppanner (2019): Good Housekeeping, Great Expectations: Gender and Housework Norms, Sociological Methods & Research