Emma 2026-08-02 6.1

 

 

Parterapi til jer, der vil bryde mønstre, udvikle jeres relation og gå i dybden

Sidder I fast i opslidende konflikter? Mangler nærværet, forståelsen og den dybe forbindelse?

Står I midt i krisen?

Jeg hjælper jer med at finde vejen videre og skabe de forandringer, som I længes efter.

Sammen sænker vi tempoet og skaber ro – så empati, nuancer og kærlighed får plads.

Den romantiske myte

Mange tror, at hvis bare de finder den eneste ene, så kommer det hele af sig selv.

Forelskelse og kærlighed i overflod.
Men det er en romantisk myte.

Kærlighed er aldrig betingelsesløs.
Det er at vælge hinanden igen og igen trods forskelle, uenigheder og kriser.

Det er en kombination af gensidig tiltrækning og forpligtelse, hvor I begge ønsker det bedste for hinanden. Det er at se bagom adfærd og lytte opmærksomt. Samtidig er det en vished om, at kærligheden også kan være konfliktfyldt og svær i perioder.

Læs også JydskeVestkystens interview med mig:
Parterapeut Emma afliver og bekræfter de mest gængse kærlighedsmyter: Her går det galt for mange par

 

Emma 2026-08-02 5

Hvad sker der i parterapi hos mig?

I parterapien giver vi plads til nuancer, refleksion og dybde. Vi undersøger, hvad der egentligt spænder ben for jeres kærlighedsliv og intimitet.

Jeg hjælper jer med at styrke den følelsesmæssige kontakt og sætte ord på det usagte igennem nærværende og anerkendende dialoger.

Vi sætter fokus på:

  • jeres dynamik og mønster
  • øjeblikke med tilbagetrækning og konfliktoptrapning
  • indirekte forsøg på kontakt og forsvar
  • det skjulte, implicitte og usagte imellem jer

Vi opbygger:

  • forståelse og empati imellem jer
  • den trygge og kærlige kontakt
  • ny viden og indsigt om parforholdet
  • tillid og respekt

Vi videreudvikler dybden i jeres relation og retter desuden fokus mod alle de styrker, som I allerede har.

Målet er ikke hurtige løsninger, men indsigt, bevidsthed og nye erfaringer.

Om Emma

Hej. Jeg hedder Emma, og jeg er
cand.mag. og certificeret parterapeut
med +6 års erfaring.

Jeg hjælper jer med at bryde de
uhensigtsmæssige mønstre og
skabe de forandringer, som
I længes efter.

Min tilgang er rolig, refleksiv
og funderet i en stærk interesse for
kommunikation, tilknytning og
relationelle strategier.

Emma 2026-08-02 4

“Vi var begge virkelig nervøse, da vi trådte ind ad døren hos dig. Men vi føler os 10 kilo lettere efter vores samtale, og vi mærker, at der er håb for vores parforhold.”

- Par i 20’erne efter første gang i parterapi hos mig

Hvor starter vi?

Mange par fortæller, at det sværeste ikke var selve terapien – men at blive enige om at prøve parterapi.

Den første samtale er undersøgende; vi taler om jeres historik, udfordringer, længsler og håb for fremtiden.

Under første samtale kan I derfor:

  • fortælle, hvad der fylder
  • stille spørgsmål
  • mærke, om det føles trygt
  • få en fornemmelse af, om jeg er den rette for jer

I forpligter jer ikke til et forløb.
Hos mig tager vi én samtale ad gangen.

Hvis det føles meningsfuldt for jer, aftaler vi et forløb.

Samtale med par (ca. 90 min.)
1450 kr.

Klar til online parterapi?

Parforholdet kan lære os utroligt meget om os selv og hinanden.

I parterapien hjælper jeg jer med at forstå, hvad der faktisk sker imellem jer.

Vi sænker tempoet og går i dybden, så nye perspektiver får plads, de skjulte dynamikker bliver synlige og forandring bliver muligt.

Send en mail til emma@emmavo.dk, hvis I ønsker at booke tid - eller skriv, hvis I ønsker en kort introsamtale først.

Styrk jeres parforhold, kærlighed og kommunikation med online parterapi.

Emma 2026-08-02 13.1

Parterapi handler ikke om rigtigt eller forkert.

Parterapi handler om at skabe nye erfaringer og en stærkere forbindelse.

Udvalgte artikler fra min blog

PARFORHOLD | UTROSKAB
Utroskab: Hvordan kommer vi videre?
Utroskab er forbundet med stærke følelser og kan være altødelæggende for et parforhold. Når utroskaben rammer udløser det ofte en stor krise. Men det kan også blive en ny begyndelse...

PARFORHOLD | FORSKELLIGHEDER
Modsætninger mødes - og dog!
Et gammelt ordsprog siger, at modsætninger mødes. På nogle områder er der noget om snakken, men langt hen ad vejen er det faktisk en myte. Men hvorfor tiltrækkes vi alligevel af forskelle, og kan disse forskelle i parforholdet være ødelæggende?

PARFORHOLD | TILKNYTNING
Flygter eller klæber du?
Vi er født som sociale og relationelle væsner, og fra vugge til grav har vi et helt basalt behov for at opleve følelsesmæssig tryghed og forbundethed. Det gælder særligt i opvæksten, men også i parforholdet, som rummer et stort potentiale...