FAQ – Online parterapi
Ja, online parterapi virker og kan gøre en afgørende forskel. Som erfaren parterapeut ser jeg, hvordan udfordringer og konflikter kan overvælde selv de stærkeste parforhold. Når vi arbejder sammen online, får I en tryg ramme, hvor I kan udtrykke jer åbent og ærligt - og jeg sørger for at give jer begge plads.
Jeg har en forskningsbaseret tilgang og guider jer til at finde tilbage til hinanden, forstå de dybereliggende behov og skabe en mere kærlig og respektfuld kommunikation. I parterapien får I redskaberne til at håndtere fremtidige udfordringer og opbygge et stærkere fundament for jeres forhold. Online parterapi hjælper jer med at finde hinanden.
Online parterapi hos mig foregår via den sikre og krypterede video- og beskedtjeneste Signal. Før vores første samtale henter I appen og forbinder med jeres telefonnummer, og jeg vil så ringe jer op. I deltager hjemmefra eller et andet roligt og uforstyrret sted.
Jeg faciliterer samtalen, stiller spørgsmål, spejler og guider jer, så vi sammen skaber et trygt "rum", hvor der er plads til både følelser, refleksion og forandring. I praksis fungerer det meget lig det fysiske møde.
Ja, undersøgelser viser generelt, at online parterapi er lige så effektivt som fysisk fremmøde og traditionel terapi. Jeg har haft mange par i online parterapi, og det er min erfaring, at det kan være en yderst god løsning for jer, der har brug for hurtig og fleksibel hjælp.
Når vi mødes online, arbejder vi stadig med nærvær, følelsesmæssig regulering, kommunikation og mønstre – og det kan sagtens lade sig gøre via skærmen.
Online parterapi kan hjælpe jer, hvis I sidder fast i negative mønstre, har svært ved at tale sammen, oplever afstand, hyppige konflikter eller følelsesmæssig uro i forholdet. Det kan også være ved tillidsbrud, jalousi, tvivl, livskriser eller forskellige ønsker for fremtiden.
Mange par kommer desuden i forebyggende parterapi for at styrke relationen. Jeg hjælper jer, så I forstår hinanden bedre, kommunikerer mere klart og arbejder jer ud af fastlåste dynamikker.
Det er helt naturligt at være i tvivl og tilbageholdende. Mange oplever det som grænseoverskridende at tage kontakt til en parterapeut. Måske har I aldrig prøvet terapi før, eller måske er I usikre på, om parterapi overhovedet virker. Læs om de 5 mest udbredte myter om parterapi her.
Mine klienter beskriver allerede efter første samtale, at det føles rart og meningsfuldt at tale sammen med en neutral, professionel tredjepart. Og så er de positivt overraskede over, hvor godt online parterapi fungerer.
Kemi og tillid til parterapeuten er afgørende for et godt og udbytterigt forløb, og I er velkomne til at kontakte mig på emma@emmavo.dk, hvis I ønsker en kort, uforpligtende introduktionssamtale. Måske har I brug for at vide lidt mere om mig, min tilgang eller få afklaret, om parterapi er det rette for jer på nuværende tidspunkt. Samtalen kan give jer en fornemmelse af, om I føler jer trygge og godt mødt. Send jeres telefonnummer, og jeg vil ringe jer op hurtigst muligt.
Ja, absolut. Det er muligt at skabe trygge og tydelige rammer, ro og nærvær via skærmen, og det er fuldt ud muligt at komme i kontakt med svære følelser og sårbare emner. Jeg har stor erfaring med at arbejde online, og skærmen behøver ikke stå i vejen for den gode kontakt.
Mange par oplever faktisk, at det kan være en fordel at sidde i egne, trygge omgivelser, når de skal tale om det, der er svært. Som parterapeut er det min opgave er at støtte jer i at turde åbne op og blive på sporet, også når det er lidt svært.
Først og fremmest skal teknikken på plads. Sørg for at være koblet op på den sikre og krypterede beskedtjeneste Signal, test internetforbindelsen og lyden. Dernæst er det vigtigt, at I finder et sted, hvor I kan være uforstyrrede og fokusere fuldt på parterapien.
Overvej også, hvad I hver især håber på at få ud af parterapien, og hvad I oplever som svært i jeres relation. Alene det at møde op første gang er et vigtigt skridt. Jeg sørger for, at I bliver guidet trygt og respektfuldt igennem samtalen.
En online parterapi-samtale hos mig varer ca. 90 minutter. Det giver os tid til både at tjekke ind, dykke ned i konkrete temaer, arbejde med forståelse og forandring samt indsigt og refleksion. Derudover er det min erfaring, at det giver nok tid til, at begge parter kan følge med følelsesmæssigt.
