fbpx

De 3 typiske konfliktmønstre i parforholdet

konfliktmønstre

Nogle gange er det store temaer, der får gang i uenighederne. Andre gange er det helt små ting, der antænder bålet. Konflikter i det langvarige parforhold er uundgåelige, og hvis du og din partner ikke er opmærksomme, bliver konflikterne til et mønster, der gentager sig igen og igen.

Bag konflikterne i parforholdet gemmer sig et grundlæggende tilknytningsbehov og længslen efter følelsesmæssig kontakt. Et vigtigt skridt for at opnå en kærligere og tryggere kontakt som par er at opdage og udforske jeres konfliktmønster og de bagvedliggende mekanismer. Det er nemlig konfliktmønsteret, der er den fælles fjende. Når I bliver klogere på mønsteret og de bagvedliggende mekanismer bliver det nemmere sammen at deeskalere konflikterne og trykke på bremsen i svære situationer.

Jeg beskriver herunder de tre typiske konfliktmønstre i parforholdet.

1) Gensidige bebrejdelser og kritik

Jeres konflikter eskalerer hurtigt med enten angreb, beskyldninger, bebrejdelser eller brok. Mønsteret starter, når en af jer bliver såret. Frygten, følelserne og de automatiske reaktioner tager over, og situationen bliver ukontrollerbar. Ubevidst angriber I hinanden i forsøget på at opnå en form for kontrol. I forsøger hver især at kaste skylden over på den anden, og det handler om at finde den skyldige: ”Det er DIN skyld!”.

Når det negative mønster overtager, så forventer du det også næste gang, hvilket virker forstærkende. Du forventer altså at blive angrebet af din partner, når konfliktsituationer opstår, og derfor reagerer du hurtigt med et modangreb. Du ved, at jeres konflikter er en krigszone, hvor der skal findes en vinder og en taber. Måske opsøger en af jer ligefrem konflikten og i trykker ubevidst på hinandens ømme punkter, da det er bedre at have konflikter end ingen kontakt. Grunden til, at dette mønster opstår i jeres forhold kan skyldes, at I begge trækker på en ambivalent og ængstelig tilknytningsstil.

Hvis du og din partner er fanget i dette konfliktmønster, føler I jer sandsynligvis vrede, misforståede og afviste. I drømmer begge om at blive elsket, accepteret og anerkendt, men det føles uopnåeligt. Selvom det kan være svært at begribe, så er de mange angreb faktisk jeres ubevidste forsøg på skabe en dybere følelsesmæssig kontakt.

2) Tilbagetrækker og forfølger

Dette konfliktmønster er et af de mest udbredte og måske sværeste at få løst, idet par, der er fanget i dette mønster, ofte overser hinandens signaler. De beskriver deres udfordringer som ”kommunikationsproblemer” eller oplever deres relation som anspændt.

Hvis du er parten, der forfølger, forsøger du at få en følelsesmæssig reaktion fra den, du elsker ved at angribe og protestere verbalt. Du forsøger ubevidst at søge kontakt og samhørighed ved at bruge denne strategi, men ofte har din forfølgende og kritiske adfærd den modsatte effekt, da det får din partner til at trække sig længere og længere væk. Hvis du er den tilbagetrækkende part, bliver du typisk fraværende og fjern eller går i forsvar, når din elskede er kritisk og omklamrende. I nogle situationer vil du endda flygte ved fysisk at forlade konflikten. Din adfærd er en indirekte protest.

Den forfølgende part har ofte en følelsesmæssig tilgang til tilværelsen, hvor den tilbagetrækkende part har en mere rationel tilgang. Den forfølgende part oplever derfor typisk gode råd og intellektualisering som afvisninger og negligeringer, da denne part søger en følelsesmæssig kontakt. Omvendt oplever den tilbagetrækkende part typisk, at følelsesmæssige reaktioner er kaotiske og overdrevne. Derfor oplever par i dette mønster, at det er svært at kommunikere sammen. Bag mønsteret gemmer sig ofte to mennesker, der føler sig uvigtige og alene. Begge længes efter samhørighed, nærhed og en tryg kontakt. Læs også min artikel Tilknytning og parforhold for at blive klogere på den tilbagetrækkende og forfølgende adfærd, der har rødder i barndommen.

Med tiden opgiver forfølgeren kampen og begynder at trække sig, og så udspiller ”frys og flygt”-mønsteret sig.

Læs også: Er vi for forskellige?

3) Frys og flygt

Dette mønster udspiller sig, når I begge har lukket ned og er fanget i benægtelse. I forsøger ubevidst at beskytte jer selv ved at tilsidesætte følelser, forventninger og behov. Det bliver en flugt fra de smertelige følelser og mange skuffelser, som parforholdet har afledt. Med tiden er konflikterne blevet erstattet med stilhed, og dette kan føre til parforholdets afslutning.

Hvis du og din partner er endt i dette mønster, er det typisk fordi den forfølgende part har givet op. En anden mulighed er, at I begge er konfliktsky og flygter fra de svære situationer, hvilket er nogle af kendetegnene ved en undvigende tilknytningsstil.

For nogle par ender relationen med at blive rationel og venskabelig. For andre par bliver afstanden og håbløsheden så stor, at det bliver umuligt at genopbygge tilliden og kærligheden. I begge tilfælde er kærlighedsforholdet dødt, og parterne har opgivet den følelsesmæssige kontakt. Den romantiske relation er altså langsomt forsvundet, og det døende parforhold kan være svært at genoplive.

Konfliktmønsteret er jeres fælles fjende

Jeres mønster skaber et selvforstærkende loop, hvor I udløser og forstærker hinandens adfærd og reaktioner. Det skaber utryghed og afstand i jeres relation, og det gør den trygge kontakt mere og mere vanskelig. De automatiske reaktioner overtager altså, og jeres konflikter ender med at køre i ring.

I skaber et bedre parforhold, når I styrker alliancen og venskabet imellem jer. I stedet for at se hinanden som fjender, skal I se konfliktmønsteret som den fælles fjende, der skal bekæmpes. For at komme videre må I lære af jeres konflikter og kriser og bruge dem som et springbræt til at udvikle jer og vokse sammen. Par i velfungerende parforhold er i stand til at minimere negativiteten, og de ved, at konflikten er en fælles fjende. De formår at fokusere på de positive ting ved hinanden og forholdet trods konflikter.

Som tidligere nævnt er konflikter uundgåelige i parforholdet, og det er ikke antallet eller graden af konflikter, der er afgørende for jeres lykke. Det afgørende er jeres reparationsforsøg og genforeninger. Reparationsforsøg er handlinger eller udtalelser, der sænker spændingerne og stressniveauet i svære situationer. Det forhindrer det negative mønster og skænderierne i at eskalere. Par, der har det godt og bliver sammen, benytter reparationsforsøg flittigt. Nogle par vælger at tage en pause fra skænderiet, mens andre fyrer en joke af for at ændre stemningen. Et reparationsforsøg kan også være en oprigtig undskyldning, der forener jer, efter et skænderi. Et parforhold rummer to forskellige mennesker, og derfor er det vigtigt at give plads til uenigheder og forskelligheder.

Undersøg din egen adfærd

At undersøge din egen adfærd og handlinger i konfliktsituationer er et vigtigt første skridt. Måske kan du allerede relatere og genkende et af de tre konfliktmønstre. Her kommer en række spørgsmål, du kan reflektere over: Hvad har du lært om kærlighed i din tidlige barndom eller fra tidligere parforhold? Hvordan trækker du det ind i dit nuværende parforhold? Hvad er dine ømme punkter, der antænder din automatiske adfærd? Trækker du dig eller forfølger du din partner? Hvad kan du gøre anderledes? Tør du dele svarene på disse spørgsmål med din partner?

Læs også: 5 råd til bedre kommunikation i parforholdet

Book tid til parterapi

Det kan være svært at ændre på dynamikkerne i parforholdet og forstå den automatiske adfærd. Du og din partner er velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål til de tre konfliktmønstre eller overvejer at gå i parterapi i Kolding eller online parterapi.

Læs også:
6 tegn der forudsiger en skilsmisse
Ægte kærlighed: Forskellen på forelskelse, kærlighed og begær
Tilknytning og parforhold: Flygter eller klæber du?
De 5 kærlighedssprog: Hvilket kærlighedssprog taler du?
Utroskab: Hvordan kommer vi videre sammen?

Kilder:
Gottman, John (1999): 7 gyldne regler for 2 der lever sammen, 1. udgave, 1. oplag, 2010, Forlaget Boedal, Frederiksværk
Johnson, Sue (2008): Hold mig – En vejviser til varig kærlighed, 1. udgave, 3. oplag, 2017, Forlaget Mindspace, København