”Kan jeg gå i parterapi alene?”
Ja – og det booster dit parforhold eller giver dig afklaring. Parterapi handler om at blive klogere på dig selv og din partner. Igennem parterapien opnår du en større forståelse for de udfordringer, som du oplever i dit parforhold.
Oplever du opslidende konflikter, der gentager sig igen og igen? Savner du nærhed og intimitet, eller tvivler du på dit parforhold? Mener din partner, at parterapi er unødvendigt? Der kan være mange grunde til at gå i parterapi alene, men problemerne løser sjældent sig selv, og hvis du fornemmer, at dit parforhold bevæger sig i en negativ retning, er det måske tid til at søge hjælp.
Som udgangspunkt anbefaler jeg, at I kommer begge, men hvis din partner ikke ønsker at gå i parterapi, kan du stadig selv gøre en stor indsats og forbedre dit parforhold.
Når du udvikler dig selv og får nye vinkler på dit parforhold, kan du ændre dine uhensigtsmæssige mønstre. Ved at tage ansvar for din del af udfordringerne og ændre dig, ændrer dit parforhold og din partner sig med stor sandsynlighed også. Du får dermed indsigten og magten til at forandre jeres dynamik.
Du kan gå i parterapi alene, når du ønsker at...
- forbedre og udvikle dit parforhold
- finde afklaring omkring tvivl eller skilsmisse
- blive klogere på dig selv, dine relationsstrategier og kærlighedsmønstre
- forbedre dit parforhold og holde liv i kærligheden
- undersøge dine dybere behov, længsler og drømme
- forstå de underliggende temaer og årsager til jeres udfordringer og konflikter
- blive bedre til at dyrke det positive og nærende i dit parforhold
Hvordan foregår terapi uden din partner?
Når du går i parterapi alene tager vi udgangspunkt i dine udfordringer og skaber sammen større forståelse for dig selv, dine mønstre og din partner. Terapien fokuserer altså primært på dig og dine oplevelser, og hvordan dynamikkerne i dit parforhold påvirker dig på godt og ondt.
Vi undersøger blandt andet din tilknytningsstil, det ubevidste og bevidste partnervalg og jeres konfliktmønstre. Ydermere skubber vi nogle vigtige processer i gang og ser på, hvad du kan gøre anderledes og bedre i praksis.
Jeg tilbyder individuelle samtaler á 50 minutter i Kolding. Læs mere om mig her eller kontakt mig på emma@emmavo.dk, hvis du ønsker en samtale.